Billige rejser



Om Kreta

Kreta byder på alt det, som mange holder af ved Grækenland. Den vindende kretensiske gæstfrihed, de mange hyggelige fiskerbyer, de smukke bugter og flotte badestrande med azurblåt vand og de små landsbyer i baglandets bjerge, hvor livet leves som for 100 år tilbage. Kreta er Grækenlands sydligste ø og det sydligste punkt i Europa. Kreta ligger bare 350 km fra Afrikas kyst, sydligere end både Marokkos og Algeriets Middelhavskyster. placeringen så langt mod syd giver en lang sommer fra april til oktober, næsten uden regn. Kreta er den største af de græske øer. Kreta er ca. 260 km lang, mellem 12 og 60 km bred og dækker et areal på 8.258 km2.

Chania ligger på Kretas nordvest kyst og er med et indbyggertal på 65.000 den næststørste by på Kreta. Byens populære mødested er den gamle venetianske havn fra 1200-tallet. Her mødes man på de mange hyggelige caféer og taverner. Bag havnen ligger den gamle bydel med smalle krogede stræder, hvor der foregår en livlig handel i de små butikker og bazarer. Gå heller ikke glip af det farverige fødevaremarked i Chanias store torvehaller. Chania er en vindende blanding af venetiansk og tyrkisk byggestil, så det er ikke tilfældigt at byen kaldes for Grækenlands Venedig.

Plakias er oprindeligt en fiskerby og ligger på den utroligt smukke og bjergrige sydkyst i en bugt omkranset af bjerge, hvor de små landsbyer med hvide huse kan ses på bjergsiderne. Her skinner solen 320 dage om året, og med sydkystens subtropiske klima kommer temperaturen sjældent under 20°. De smukke slugter, som ligger i området omkring Plakias, kan om sommeren virke forstærkende på den berømte og til tider berygtede nordenvind kaldet Meltemi. Plakias ligger ved en ca. 2 km lang sandstrand, og inden for en radius af 5 km fra byen findes flere mindre bugter med gode strande, bl.a. er der 3 km til en lille bugt forbeholdt naturister. Byen har ca. 600 fastboende indbyggere, som skaber en meget venlig og afslappet atmosfære. For bare 20 år siden var her bare få turister, og de fleste kom som rygsækrejsende. Siden da har de lokale oliven- og vinbønder opbygget den lille fiskerby til at være et skønt og meget virkeligt feriemål uden skæmmende hotelbyggeri for de, som ønsker at komme tættere på de lokale, og som holder af naturoplevelser af enhver art.

Relateret Indhold

Andre rejsesider